Torsdag og fredag har jeg været til opstartsseminar med det nye byråd i Brønderslev Kommune, afholdt i skønne HimmerLand.
Det har været to dage med vigtig læring, gode drøftelser og tid til at bygge relationer op til det samarbejde, der venter de næste fire år.
Vi fik et stærkt oplæg af Arne Ullum, som gav os et solidt indblik i nogle af de mest centrale økonomiske forhold i kommunalpolitik:
• Beskatningsgrundlaget og hvad det betyder for vores handlemuligheder
• Udligningsreformen og hvorfor den rammer kommuner forskelligt
• Det socioøkonomiske indeks – og hvordan det afspejler borgernes behov
• Kassebeholdning, servicerammer og økonomiske råderum
• Råderumsprojekter og nødvendige reformer
Han formåede virkelig at gøre komplekse forhold konkrete og relevante for vores hverdag i byrådet.
Derefter holdt Ulrik Kjær et oplæg om politikerrollen – om hvordan vi alle er valgt på vores forskelligheder, vores værdier og vores ståsteder. Han talte om uenigheder, kompromiser og det ansvar, vi har for at nå til enten enighed eller en ordentlig afstemning, hvor alle kan stå på mål for deres valg.
Det var både ærligt, genkendeligt og samlende.
Jeg ved godt, at nogle kan tænke, at sådan et seminar er spild af penge.
Jeg oplever det som det modsatte: en langsigtet investering i et stærkere og mere forberedt byråd. Vi får tid til at diskutere de store linjer, som sjældent får plads i en travl mødekalender, og det giver os bedre forudsætninger for at træffe gode beslutninger på borgernes vegne.
Allerede nu mærker jeg en fælles vilje til at løfte blikket og arbejde med, hvor vi gerne vil være som kommune om 5 og 10 år. Ambitionerne er høje, og dialogerne har været både ærlige og konstruktive.
Vi er 27 lokalpolitikere, der brænder for Brønderslev Kommune – og nu handler det om at finde vejen frem sammen, også når vi ikke altid er politisk enige.
Jeg glæder mig allerede til det fremtidige politiske arbejde og strategiseminaret, hvor vi fortsætter arbejdet og sætter endnu skarpere retning for fremtidens Brønderslev. ✅
Tak for nogle gode dage til alle mine nye politiske kollegaer. 😃
I dag var jeg til messe hos 9. årgang på Skolegades Skole (Midtbyskolen), hvor eleverne har arbejdet med problemstillingen:
Hvordan skaber vi mindre skrald i skolen og i byen? Til messen var både forældre, lærere, elever samt mine kollegaer fra byrådet.
Jeg gik derfra oprigtigt imponeret! 🤩
Ikke bare over kreativiteten – men over hvor gennemtænkte og realistiske løsningerne var.
💡 Gamification af skrald
En gruppe havde udviklet en app-idé, hvor man scanner skraldespande og optjener point, når man sorterer rigtigt. Pointene kunne bruges i skolens bod.
Det ramte de unge præcis dér, hvor de er: konkurrence, fællesskab og motivation gennem point.
At gøre det sjovt at gøre det rigtige – det er klog adfærdsdesign.
💡 Unge fritidsjobbere til renere byrum
En anden gruppe foreslog at ansætte unge fritidsjobbere i kommunen til at samle skrald.
De havde selv erfaring med en lokal løsning i deres fælleshus – og havde regnet på, hvad det ville koste at tænke det bredere ud kommunalt.
Deres bud: ca. 10 kr. om året pr. husstand i kommunen.
Det er både ansvar, fællesskab og konkret økonomisk tænkning. Der var mange andre gode og kreative projekter, som fortjener anerkendelse.
Det her er entreprenørskab.
Det er demokratisk dannelse.
Og det er unge, der tager medansvar for Brønderslev by.
Bettina Bøcker Kjeldsen og jeg talte om, at nogle af projekterne fortjener at blive præsenteret i de politiske udvalg. Gode idéer skal ikke bare stå på en stand i en hal – de skal have mulighed for at inspirere og måske leve videre.
Og måske skal vi også begynde at drøfte, om tiden er inde til igen at tænke et ungebyråd eller et ungdomsråd i Brønderslev Kommune.
Flere nabokommuner har det – og vi så i dag, at vores unge både kan og vil bidrage. 💡
Vi har dygtige unge mennesker i Brønderslev Kommune.
Dem skal vi tage alvorligt. 👍🏻
I dag har jeg været til møde i Social- og Handicapudvalget.
Vi fik en god introduktion til området og drøftet, hvordan vi får opdateret de strategier, der er udløbet, så vi har et tydeligt og opdateret grundlag for arbejdet fremadrettet.
Udvalget ønsker desuden Socialpolitikken forelagt med henblik på forlængelse, og vi har efterspurgt et årshjul, der giver overblik over, hvornår sager og politikker behandles i løbet af året – og i løbet af en hel byrådsperiode.
Vi fik også præsenteret de steder, hvor vi kan komme i praktik – en rigtig god chance for at komme tæt på hverdagen, medarbejderne og ikke mindst borgerne. Det vil jeg meget gerne benytte mig af, så jeg bliver endnu bedre klædt på til arbejdet og de beslutninger, vi skal træffe.
👥 Johnni Olesen fra Venstre blev valgt som medlem af Frivilligrådet på vegne af udvalget. Johnni er en meget aktiv frivillig, og jeg er sikker på, at han kommer til at gøre et rigtig stærkt stykke arbejde.
Det er et nyt område for mig, men jeg glæder mig til at arbejde mig ind i det og bidrage til at styrke social- og handicapområdet i Brønderslev Kommune. 💙
📸 Herunder på billedet ses udvalget.
Fra Venstre: Johnni Olesen (V), Mathias Christensen (V), Anne Vejrum (V), Jesper Larsen (S) og Christina Eilers (Ø)
I eftermiddag har vi haft et spændende temamøde med introduktion til Brønderslev Kommune ved kommunaldirektør Vibeke Post Madsen, hvor vi blandt andet blev taget igennem byrådets arbejde og samarbejdsflader.s
Derefter fik vi en grundig gennemgang af kommunens økonomi ved stabsdirektør Jens Davidsen – herunder den økonomiske struktur, centrale begreber og den løbende økonomiske opfølgning. Et virkelig værdifuldt indblik som nyt byrådsmedlem.
Nu fortsætter aftenen med byrådsmøde.
Det er både givende og meningsfuldt at være med til at sætte retning for vores kommune. 🙌
I aften har vi blandt andet et beslutningspunkt om anlægsbudgettet til Midtbyskolens afdeling på Søndergade.
I børne- og skoleudvalget har vi hørt og set, at der er et klart behov for investeringer i SFO’en på Søndergade, og derfor er dette et vigtigt punkt at tage stilling til.
I aften har jeg været til årets nytårskur med Brønderslev Erhverv, som blev afholdt på Nordjyllands Idrætshøjskole/NIH– en inspirerende aften med stærke oplæg og gode samtaler.
Borgmester Mikael Klitgaard bød velkommen og satte stemningen for aftenen.
Herefter fortalte Jan fra Nygårdsminde Vingård om deres arbejde med lokal vinproduktion og den flotte udvikling, vingården har gennemgået i Vendsyssel.
Til sidst gav Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland, et spændende oplæg om sundhedsreformen, regionens prioriteringer og det kommende neurorehabiliteringscenter i Brønderslev – et stort regionalt sundhedsprojekt med moderne faciliteter, enestuer og træningsmiljøer, der skal styrke rehabiliteringen for borgere med erhvervede hjerneskader.
Aftenen bød på god mad og fine muligheder for at netværke med erhvervsfolk fra hele kommunen.
Tak til Brønderslev Erhverv for en rigtig hyggelig og givende aften.
I dag har jeg været til mit første møde med Venstre-gruppen i 2026, og lige nu fortsætter vi med møde med de øvrige borgerlige partier om dagsordenerne fra de forskellige udvalgsmøder. Det er spændende at være godt i gang med samarbejdet og få indblik i de kommende politiske drøftelser.👍🏻
Følg gerne Venstre Brønderslev på Facebook, hvis du vil holde dig opdateret på Venstre Brønderslevs arbejde og aktiviteter. 🔵
I dag har vi haft vores første møde sammen med disse skønne mennesker i Børne- og Skoleudvalget, og jeg er virkelig glad for at være kommet godt onboardet i opgaven.
Jeg glæder mig meget til samarbejdet med disse engagerede mennesker de næste fire år – om vigtige beslutninger for vores børn, unge, skoler og dagtilbud. Allerede på første møde har vi været i gang med at tage nogle betydningsfulde beslutninger, og det giver et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde.
Vi havde selvfølgelig også Mads (Direktør for Børn, Unge og Beskæftigelse), Kristine (Skole og Dagtilbuds chef) samt Lone (Børn og Familiechef) med, som bidrog med viden, overblik og gode perspektiver til drøftelserne.
Tak for en god start – jeg ser frem til det videre samarbejde 🔵
Juleaften herhjemme har været en rigtig børnenes dag.
Vi startede i den hyggelige Nisseskov i Thise Bakker – et lille magisk sted, jeg virkelig kan anbefale at besøge i juleferien. Det er sådan et sted, hvor fantasien får lov til at leve, og hvor både børn og voksne mærker julestemningen helt ind i hjertet.🎅🏼
Senere fik vi besøg af julemanden, dansede om træet og både givet og fået gaver fra alle dem, pigerne holder af. En dag med smil, røde kinder og den helt særlige juleglæde, som børnene skaber.🎄🎅🏼❤️
Nu er pigerne puttet, og julefreden har sænket sig.
Vi voksne vil sætte os med ris ala mande og åbne de sidste gaver fra hinanden – et roligt og hyggeligt punktum på en dejlig juleaften ☕️
Rigtig glædelig jul til jer alle.
Må aftenen være fyldt med varme, nærvær og dem, der betyder mest.
Jeg er på vej hjem fra introduktionsmøde for det kommende byråd i Brønderslev Kommune.
Vi nyvalgte byrådsmedlemmer er blevet grundigt sat ind i den kommunale styrelseslov, de juridiske rammer og de praktiske forpligtelser, der følger med hvervet. Det er en vigtig del af en ordentlig og ansvarlig overgang, mens det afgående byråd i dag har afholdt sit sidste møde.
Jeg sad sammen med Jamie Voldby fra Danmarksdemokraterne – et fint billede på, at byrådsarbejdet bygger på samarbejde på tværs af partier for at sikre stabile og ansvarlige beslutninger til gavn for Brønderslev Kommune.
Jeg ser frem til at tage fat på arbejdet med respekt for opgaven og med borgernes tillid for øje.
I dag har jeg haft mit sidste møde i dagtilbudsbestyrelsen i Børnehuset Fasanen. Jeg har givet formandsstolen videre til Ditte og er trådt ud af bestyrelsen, da jeg fra 1. januar indtræder i Børne- og Skoleudvalget.
Mine piger går fortsat i Fasanen, og derfor har det været vigtigt for mig, at overgangen sker på en ordentlig og ansvarlig måde. Jeg tror på klare roller og på, at åbenhed og tillid er grundlaget for et godt politisk arbejde.
Jeg er helt tryg ved at overlade bestyrelsesarbejdet til disse engagerede og kompetente mennesker, som hver dag gør en forskel for børnene og fællesskabet i Fasanen. Det giver ro – både som forælder og som kommende politiker.
Jeg kommer til at savne det nære bestyrelsesarbejde, men når man tager et større politisk ansvar på sig, må noget andet afsluttes. Engagementet i børns hverdag fortsætter – nu fra et andet niveau, men med samme hjerte for området.
Tak for samarbejdet og for det fællesskab, vi har skabt sammen. 😃